At frygte Herren er begyndelsen til visdom

Salme 111,10


Abort er at ignorere det Gud har skabt, og at regne det for intet. Det er det modsatte af at frygte Herren, og konsekvensen er naturligt nok også det modsatte af visdom. Hvor viseligt er det lige at udvide muligheden for abort fra 12 til 18 uger i et land hvor fødselsraten for første gang nogen sinde er faldet ned under 1,5 per kvinde? Man behøver ikke være troende for at regne ud hvad det betyder. Lidt enkel matematik afslører at danmarks befolkning vil være halveret på blot 100 år hvis vi fortsætter ned at den vej vi er begyndt på.

Retten til liv Århus sept 2025

Hvad enten man frygter Herren, eller man blot har indsæt vår regerings dårskab, så kalder det på handling. Derfor har vi startet partiet “Sund Fornuft” for at tage ansvar og standse ulykken. Partiet er startet af foreningen ”Med grundlov skal land bygges” sammen med partiformand Kjetil Fleten. Vi er ikke et traditionelt politisk parti. Vi er organiseret som en menighed, hvor bestyrelsen i foreningen ”Med grundlov skal land bygges” fungerer som tilsynsråd for partiet ”Sund Fornuft”. Hensigten er at sikre at partiet holder sig på bibelsk grund, så vi kan undgå at gå på kompromis med Guds ord. Foreningen ”Med grundlov skal land bygges” blev i sin tid startet af blandt andre Johny Noer. Dagens bestyrelsen består af Jenis af Rana fra Færøerne, Kjeld Sommer fra Fristedet i Brovst, Svenn Strandberg fra Ikast frikirke, Sean Cresswell fra bibelmarathon i København og Kjetil Fleten.

Vi ønsker abort afskaffet i Danmark, og Retten til Liv på finansloven. Derfor var det også naturligt at stille op til optoget i Århus den 27 september for at markere vores støtte til budskabet om at tilbyde omsorg i stedet for abort. Omsorg er næstekærlighed. Vi ønsker på alle områder et næstekærligt samfund, og derfor er kampen mod abort et godt sted at begynde.

Tidligere præsident Ronald Reagan udtalte på et tidspunkt: “I’ve noticed that everyone who is for abortion has already been born.”. Dermed er hykleriet vidst afsløret. Lad alle os der kan se hykleriet og farerne der ved hjælpe hverandre. Giv os din vælgererklæring, og vi vil give en stemme for livet i det Folketingsvalg der snart må komme.

WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux