Lov om ret til liv for børn i mors liv
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Formålet med denne lov er at kriminalisere fosterdrab i Danmark, og at hjælpe gravide kvinder i en vanskelig livssituation.
§ 2. Denne lov finder anvendelse for alle børn i mors liv, gravide kvinder, barnets far, sundhedspersonel og alle der direkte påvirker barnet i mors liv.
§ 3. I denne lov forstås ved:
- ) Fosterdrab; et hvert angreb eller indgreb rettet mod det ufødte børn i mors liv med den hensigt at fratage barnet sin Gudgivne ret til liv.
- ) Kvinder: Biologiske kvinder, sådan skabt af Gud den almægtige fra fødslen.
- ) Svangerskabsshelter: Offentlig eller privat institution der understøtter den gravide kvindes behov under graviditet og barsel.
Kapitel 2
Praktiske anliggender
§ 4. Børn i mors liv har ret til liv fra befrugtningen.
§ 5. Fosterdrab sidestilles med manddrab.
§ 6. Gravide kvinders ret til hjælp
Stk. 1. Gravide kvinder skal understøttes gennem deres graviditet.
- ) Om barnets far ikke er mand nok til at tage ansvar, eller andre i kvindens nære kreds ikke kan hjælpe, sørger det offentlige for alle kvindens fornødenheder under graviditet og barsel.
- ) Kvinder der ikke via sin mand eller sit nærmeste netværk modtager tilstrækkelig hjælp, kan efter eget ønske tilknyttes et svangerskabsshelter.
- ) Der oprettes et Børne- og familieministerium
- ) Børne- og familieministeriet fastsætter de nærmere regler for svangerskabsshelter
§ 7. Bortadoption
En kvinde der bliver uønsket gravid skal sikres ret til bortadoption under sikre former.
§ 8. Mænds ansvar
Barnets biologiske far har underholdspligt til barnet bliver myndigt. Ordningen gælder uanfægtet om den biologiske far har tilknytning til barnets mor.
Kapitel 3
Særlige forhold
§ 9. I de tilfælde hvor kvindens liv og førlighed står på spil, kan der i et lægefagligt samråd gives dispensation fra denne lov.
Kapitel 4
International ret
§ 10. Den Europæiske menneskerettighedskonvention Artikel 2 om at et hvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov, gøres ved denne lov gældende for det ufødte barn i mors liv.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 11. Loven træder i kraft ved dens vedtagelse
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 12. Denne lov erstatter Sundhedslovens Afsnit VII om Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, §92-103 med bekendtgørelser.
Bemærkninger til lovforslaget
Baggrund
Handlingen abort er drab. At benægte at abort er drab, er det samme som at benægte at det ufødte barn har liv, eller med andre ord at det skulle være dødt. Et sådant argument falder på sin egen urimelighed. Vi har som nation gjort kvindens livmoder til et drabssted. En livmoder er som navnet vidner om modsætningen til død, nemlig liv. At dette organ der er skabt til liv gøres til et gerningssted for drab, skriger til himmelen.
Mor og barn har krav på samfundets beskyttelse. Der skal derfor sættes ind med omsorg i stedet for abort. Loven vil sørge for at ingen kvinde skal overlades til sig selv med problemer af nogen art i forbindelse med graviditet.