Det nye judeo-kristne parti ”Sund Fornuft” går i rette med Danmarks to-stats politik under bøn i Knesset her til morgen.

26.11.2025 | Partiet Sund Fornuft

Partiet Sund Fornuft er i dag i Jerusalem i anledning Knessets årlige day of prayer. Bønnedagen arrangeres af Knesset medlem Tatiana Mazarsky i samarbejde med Jerusalem Prayer Breakfast.

Image

Kjetil Fleten, partileder i det judeo-kristne parti Sund Fornuft.

Regeringen har fejlet den åndelige oprustning som de har annonceret. Indtil videre har de fjernet store bededag og statsministeren har proklameret at Gud har vigepligt. Videre er regeringen ved at begå nok et åndeligt fejltrin ved at ville påtvinge Israel en to-stats løsning. Regeringens gudløse politik kom i sidste uge til udtryk i FN’s sikkerhedsråd, hvor Danmark stemte ja til en resolution som de mener er et skridt på vejen til statsdannelse for de arabere der kalder sig palæstinensere. Det kommer ikke til at ske. Israel er udvalgt af Gud, og det er derfor med stor alvor vi ser på regeringens iver efter at give jødedommen og kristendommens arnesteder væk i en naiv forestilling om at det vil bringe fred.

Gud taler i bibelen tydeligt til nationerne om hvad der vil ske med dem der vil dele det land og det folk der tilhører Gud:

Joel 3, 6-7 <<Thi se, i de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle hedningefolk og fører dem ned i Josafats dal. Der vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min arvelod Israel, som de spredte blandt folkene; og de delte mit land>>

Det er derfor nødvendigt med et Åndeligt modsvar. Ved bønnen i Knesset vil partileder Kjetil Fleten bede om tilgivelse for Danmarks fejltrin, bede for Jerusalems fred og velsigne Israel. Derudover vil partiets Borgerforslag om at flytte kongeriget Danmarks ambassade til Jerusalem blive nævnt. Tilstede i Knesset denne morgen er også en Herrens tjenerinde fra Danmark med som åndelig forstærkning, ligesom også flere bedenetværk i Danmark og i Norden er aktiveret i bøn.


Opdatering 26. november 15.30: Bønnedagen i Knesset er over, men mit indlæg kan ses her: https://media.sund-fornuft.dk/@kjetil/115616207779502905

WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux